wp-image-262940171jpg.jpg

Jeg har podet i dag. Altså ihvertfald gjort et forsøg.😉

I søndags var jeg på den lokale planteskole og købe lidt remedier til projektet og få en masse fif til, hvordan man griber det an. 

Jeg øvede mig i, at lave snittene på en testpind. Da jeg følte, jeg havde (nogenlunde) styr på det, skulle jeg jo også øve mig i at fæstne de to stykker. 

Det var da faktisk ret svært!! Men øvelse gør som bekendt mester, så jeg fik det da lært. 

Jeg er lidt af en utålmodig sjæl, så efter en god halv times øvelse kastede jeg mig ud i projektet. Nøj, hvor er det da svært, at skære det helt rigtige snit! Uh, der blev skåret af mange omgange. 😏

TADA…her er mit første æbletræ, som jeg selv har podet. Jeg er temmelig stolt! På trods af masser af ultraklistrende voks på fingrene og lettere forsinket på vej til job (ja, ja. Jeg nåede frem i tide), så nåede jeg i mål. 

Træet hedder Kurt. Hvorfor? Jeg kender ikke sorten, men det er en podegren fra det æbletræ, som står i min farbrors have. Han har også hjulpet mig med at få klippet dem med (han holdt så hårdt om mine ankler, da jeg stod på stien, at alt blodtilførsel stoppede). Derfor er æbletræet opkaldt efter han. Længe leve æbletræet Kurt!


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/voreshaveprojekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Leave a comment