Og det betyder, at nu er et godt tidspunkt at gøde køkkenhaven.
Jeg har købt organisk gødning og de af jer, der kender mig ved, at hovedårsagen til det er, at man ikke kan overgøde! Jeg har nemlig som ret nyslået haveejer formået at dræbe en (lille, ny) hæk ved at overgøde den. Og det hører jeg jævnligt for og så har jeg lært lektien og taget ved lære 😊
Gødningen skal “arbejdes godt ned” og med de mængder vand, DMI varsler, så skulle det jo gerne give sig selv.
Resten af haven trænger også til vand, så det er slet ikke så ringe…
At regnen kommer om natten er da bare helt perfekt. Det må bare gerne stoppe i morgen tidlig – ønsketænkning 😉