For 3 år siden købte vi et citrustræ i Bauhaus, som bare stod og så trist ud på tilbud sidst på sæsonen.
Det har vist sig villigt at give frugter hvert år siden og vi har faktisk troet, at det var en citronsort, da der stod citrustræ på skiltet. Vi har brugt det til fisk og skaldyr, men særligt i år har vi tænkt på, at frugterne blev mere og mere søde jo længere på sæsonen vi kom. Ja, faktisk er det først i år, at frugterne har fået lov at blive orange!
Omkring nytår så jeg frugten i Føtex, så nu kunne jeg jo finde ud af, hvad det var for et træ, vi havde erhvervet os (det er jo ikke nemt at se på “navneetiketten”).
Der står, at frugterne kan spises hele og med skræl. Tjo…det kan de da, men hmmm…måske ikke lige den delikatesse, så jeg havde håbet. Ret bitter og appelsinskræl-agtig!
Jeg foretrækker nu stadig at presse saften ud, som vi har gjort indtil nu.
Navnet er kumquats og du kan læse MEGET mere om dem lige her
http://eksotiskefrugter.emu.dk/frugter/kumquat.html
Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/voreshaveprojekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399