Vi  har skudt efterårsferien igang med en tur i sommerhuset. Min svigermor har lavet denne dekorative ranke af hulsten, som vi har ladet os inspirere af til drivhuset.

Derfor er formiddagen gået med en lang, frisk tur langs stranden på udkig efter diverse godter.

Vejret var smukt og rigtig efterårsagtigt og der var så lavvandet, som jeg aldrig har set. Vi stødte på flere af disse, flotte og kæmpestore blå brandmænd.

Vi var også heldige, at høste en pæn portion af “Nordens citron” – havtorn. Vi var i år velforberedte med både handsker og saks, så det var hverken så tidskrævende eller smertefuldt som sidste år.

Efter  2 timer var vi retur ved sommerhuset igen med en flot høst til marmelade eller chutney og hyggeligt pynt til drivhuset, som  meget snart står helt færdigt.

2 comments

Leave a comment