wp-1465299708621.jpg

I dag ville jeg bare gå en lille tur for at slappe af og klare hovedet. Der gik ikke lang tid før min opmærksomhed blev fanget af de mange smukke planter, der gror langs med stien, hvor jeg gik. Som de siger, når man ikke koncentrerer sig om andet end det man har gang i, så er det meditativt 😊

image

image

Det endte med, at både cykelkurven og min hånd var fyldt med spændende planter og blomster, som flere nok ville kalde ukrudt. Men også stauder som bl.a lodden løvefod og bregner kom med hjem.

image

Sådan så det ud, da jeg kom hjem. Jeg syntes, at der manglede en smule farve og lidt ekstra fylde, så jeg supplerede med lidt fra staudebedet. Jeg plukkede studenternelliker, en enkelt nellike, vortemælk (som du kan se på billedet hvorfor den har det navn), sankthansurt (og andre, som jeg stadig ikke kender navnet på).

image

Jeg gjorde tingene klar ved at rense stilkene for blade. Og SÅ var jeg parat.

image

Sidste år lavede jeg 2 små buketter hjemme i min mors have, hvor hendes dygtige nabo havde sagt ja til at lære os (hendes svigerdatter, hendes veinde, min søster, min mor og mig) at binde en buket.
Jeg har sendt hende en kærlig tanke, for det blev til 2 fine buketter i 2 forsøg. Hun lavede nemlig også selv en buket af det overskydende fra den første buket, så det skulle jeg jo også.

image

image

Og selvom de er ret rustikke og ikke ligefrem er professionelt udført, så er jeg ret stolt af det færdige resultat, og teknikken er vist nogenlunde i orden😉
Nu kan de stå på spisebordet og hygge om os de næste par dage. Så kan jeg vise stolt frem og prale lidt, hvis nogen kommer forbi.

image

image

image

image

Som bekendt øvelse gør mester!

Leave a comment