…næsten!
Det vil sige, at alt spirer og er godt på vej og det gælder selvfølgelig også for højbedet.
Det er ikke lang tid siden, jeg såede de valske bønner, men på trods af, at de kom sidst i jorden, så er de, som I kan se, godt på vej.
Forårsløgene er også på vej og se lige de små babyspirer, de ser jo helt voksne ud…hvis ikke lige det var for de småsten, som sætter det hele lidt i perspektiv 😉
Ærterne har fået et hegn, som de kan bindes op på, for de er også godt på vej. Det er jo godt at være lidt på forkant med udviklingen. Jeg går lige nu og overvejer hvordan kæmpeærterne skal bindes op, men der er heldigvis tid endnu!
Jeg troede ærligt talt, at rødløgene ikke blev til noget, for de havde det ikke for godt efter at være blevet glemt sidste år, men der er allerede et par stykker, der titter frem.
I højbedet står asparges rank og flot, men dem må jeg vist vente med til næste år, for så er det tredje år. -Det har jeg læst mig frem til, hvor blev jeg snydt, for jeg var sikker på, at det var høst på andet år 🙁
Til gengæld spirer ALT andet frem, lige fra rucola, iceberg og de fin og lækre radiser, som er lækre i salaten som spirer, når nu der skal tyndes ud.
Nåh, ja…der er lige jordbærspinaten, som ikke har vist sig endnu.
Jeg er ikke voldsomt optimistisk, for det dukkede heller ikke op sidst år, men det lyder så spændende, at det skulle prøves igen 😊