I efterårsferien var vores lille familie  (min mand, mine 2 sønner og jeg) på ferie i mine svigerforældres sommerhus.
Vi plukkede æbler til æblekagen, og da jeg havde idenyt med, så blev jeg inspireret til selv at prøve at dyrke et æbletræ.
Der var en artikel med en fin beskrivelse af how to, så jeg gik igang. Først et døgn i et kaffefilter under en dryppende vandhane. Derefter har de ligget indtil nu i køleskabet i et fugtigt kaffefilter i en tætsluttet pose. Nu er der endelig kommet små spirer. Selvom det kun er ét frø, der har en reel spire, så listede der sig liiiige et par stykker mere ud, som havde en spire på vej.
Jeg havde ikke priklejord, men det blev til almindelig pottemuld, som også har fungeret virkelig godt til tomaterne, som jeg snart vil vise jer.
Nu er de plantet, vandet og dækket til med husholdningsfilm. De skal stå lunt, så de har fået ærespladsen på spisebordet med masser af lys, varme og forkælelse. Nu er det bare at vente tålmodigt, både på de nyplantede kerner og de øvrige kerner, som kom tilbage i køleskabet for at se om flere vil spire.
Æbler bliver det til, men sorten er usikker. Jeg drømmer selvfølgelig om et lækkert, sprødt, rødt, sødt æble, men måske bare helt sin egen? Et Primdal æble, hvem ved? Eller bare et helt uspiseligt? Det er altså spændende, jeg må vente tålmodigt.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/voreshaveprojekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Leave a comment