20160526_202134.jpg

Alle elsker da græsplæne…
Tja, altså en flot og velplejet én af slagsen er da alletiders, og så misunder jeg dem, der har en lækker, stor fodboldbane i baghaven.

image

-Det har vi bare ikke! Vi har derimod en tynd tarm med græs.
Herhjemme er vi ikke de største fans af græsplæne.
Jeg synes det kræver umådeligt stort arbejde at holde en flot plæne. Den bør luftes allerførst på sæsonen.  Som I kan se på billedet, så er græsplænen på nordsiden af hækken, så der er skygge næsten hele dagen og derfor selvfølgelig mos.

image

Så er der kanterne. Det ser jo virkelig flot ud, når de er trimmede. Hvor ofte det sker her på matriklen, det sladrer billedet vist om😉 Jeg prøvede mig frem med flere teknikker bl.a. en maskine, som jeg ikke kunne få til at virke. Jeg fik gode tips af naboen om brug af spade til det, men det endte med, at jeg skar kanten hele vejen rundt med en kniv og jeg er absolut tilfreds med resultatet.
Og ukrudt, det er der jo masser af! Mælkebøtter, skvalderkål og kvikgræs er bare nogle af de typer, som vi kæmper imod. Grrrr…
Men, men, men…
Der er altså også noget hyggeligt over en græsplæne!
Det var her jeg lå i skyggen i dag og kiggede på ungerne, der plaskede rundt i badebassinet  (som står på græsplænen).

image

Og så er det her, hvor vi kan nyde dagens sidste solstråler. Derfor har plænen fået nyt liv efter vi har placeret solvognene der.

image

image

Og altså, hvor er en nyklippet græsplæne bare pæn!
Jeg forstår godt, at man kan gå op i at pleje sin græsplæne, for man bliver belønnet med et virkelig flot resultat, men ih, hvor jeg næsten ikke synes det er besværet værd for mit lille stykke.


Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /var/www/voreshaveprojekt.dk/public_html/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 399

Leave a comment